Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 21. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Tandsmerter

Odontalgia

Tandsmerter skyldes oftest betændelse i en tand. Tilstanden kan udvikle sig til en tandbyld, som kræver hurtig behandling. Tandsmerter bør som udgangspunkt behandles af tandlæger. I nødstilfælde kan lægen udskrive antibiotika og smertestillende medicin indtil næste dag, hvor tandlægen kan give en mere effektiv behandling – som oftest en operation.

Tandsmerter er et hyppigt symptom og kan skyldes flere forskellige sygdomme. Manglende frembrud af visdomstænder og betændelse er de to hyppigste årsager til tandsmerter.

Visdomsænderne bryder som regel frem hos unge inden 25-årsalderen. Hvis der ikke er plads til visdomstanden, der forsøger at bryde frem, opstår der smerter og ømhed omkring tanden. Der går let betændelse i en visdomstand, der ikke kan komme frem.

Dårlig ånde og dårlig smag i munden er tegn på, at der er gået betændelse i visdomstanden. Ved alvorlig betændelse øges smerterne, og der kommer en hævelse, der kan blive så stor, at den kan ses uden på – der er opstået en tandbyld.

Caries eller “huller i tænderne” er en hyppig årsag til tandsmerter. Betændelsen kan sprede sig fra tanden til vævet omkring tanden og føre til en tandbyld med tiltagende smerter, hævelse på kinden og feber.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer den syge.

Medicin

Tandsmerter kan lindres med smertestillende medicin som fås i håndkøb. Ofte er smerterne så kraftige, at lægen eller tandlægen vil udskrive en recept på stærkere smertestillende medicin.

Ved alvorlig betændelse kan lægen eller tandlægen ordinere antibiotika.

Hvad du selv kan gøre

God mundhygiejne med tandbørstning med fluor tandpasta og brug af tandtråd er vigtig for at hindre betændelse i visdomstænder og almindelige tænder. Sund kost uden for mange søde sager og regelmæssige tandlægebesøg kan også modvirke udvikling af betændelse.

Kontakt lægen i morgen

Ved tandsmerter og/eller mistanke om betændelse – dårlig smag i munden, ømhed og smerter i en tand. Tandlægen kan ordinere antibiotika, smertestillende medicin og foretage operation på den syge tand.

Kontakt lægen med det samme

Ved tandsmerter der ikke lindres tilstrækkeligt med smertestillende medicin. Hvis du mistænker en tandbyld.

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness