Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 17. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Smerter i hælen

Hælspore og hælpudeirritation er de to hyppigste årsager til smerter i hælen og skyldes overbelastning. Aflastning er den bedste behandling. Ved manglende effekt af aflastning kan lægen sprøjte binyrebarkhormon ind i hælen, henvise dig til fysioterapi eller foretage en operation. Begge tilstande er langvarige og forsvinder først efter nogle måneder.

Under den store hælknogle er der en hælpude, som beskytter knoglen mod stød, når du går eller løber. Hælpuden fungerer som en ”airbag”. Hvis hælen udsættes for mange stød – fx ved løb på beton eller talrige hop på et hårdt underlag – knuses vævet i hælpuden og der kommer smerter. Smerterne udløses ved belastning og stråler frem mod tæerne.

Fra den store hælknogle og ud til tæerne har du en bred samling af sener – en såkaldt seneplade, som foden hviler på. Ved overbelastning – fx ved gang eller løb på hårdt underlag – overstrækkes senerne og kan blive irriteret med deraf følgende smerter. Smerterne er mest udtalte om morgenen, lige når du står op af sengen, og aftager, når du får gang i foden. Smerterne tiltager så igen efter nogen tids belastning. Smerterne er lokaliseret på et bestemt punkt omkring 5 cm fra hælens bagside. Stedet er ømt for tryk. Nogle gange – men ikke altid – kan der dannes en lille knogle – en såkaldt hælspore.

Både hælspore og hælpudeirritation skyldes overbelastning med mikroskader i vævet – enten i hælpuden eller i senepladen.

Hvad du selv kan gøre

Da begge tilstande skyldes overbelastning, er aflastning den vigtigste behandling. Undgå at stå, gå eller løbe på et hårdt underlag. Når du løber – løb da på et blødt underlag – stier eller græs. Beskyt hælpuden med en ekstra ”airbag” i skoen – eksempelvis gel i skoens hæl eller andet støddæmpende indlæg. Er du overvægtig, kan et vægttab mindske belastningen på hælen betydeligt. Beskyt senepladen med en god og stærk længdebue i dine sko.

Almindelig smertestillende medicin (fx paracetamol, acetylsalicylsyre eller ibuprofen) – som kan købes i håndkøb – lindrer som regel smerterne

Kontakt lægen i morgen

Hvis du efter en måned med aflastning og smertestillende medicin stadig har daglige smerter, bør du kontakte din læge. Lægen kan sprøjte binyrebarkhormon ind i hælen eller henvise dig til fysioterapi eller til operation hos en speciallæge

Kontakt lægen med det samme

I sjældne tilfælde kan en operation for hælspore blive nødvendig. Der kan være dannet en stor hælspore, som kan fjernes. En opfølgning viser, at kun halvdelen af de opererede bliver tilfredse med resultatet.

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness