Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 16. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Arteriel blodprop i øjet

Occlusio arteriae centralis retinae

Ved en blodprop i øjet ophører blodforsyningen og synet forsvinder. Det er som regel kun det ene øje der rammes. Blodproppen skyldes en løsreven blodprop, som et andet sted i kroppen føres med blodstrømmen og kiler sig fast i øjet.

Risikoen for en arteriel blodprop i øjet stiger med alderen og ved tilstedeværelse af åreforkalkning, uregelmæssig hjerterytme, dårlige hjerteklapper, forhøjet blodtryk, og diabetes.

Da øjets centrale arterie er en endearterie, kan øjet ikke få blodforsyning fra andre blodkar. Derfor vil en fuldstændig tillukning næsten altid medføre alvorligt synstab, som opstår pludseligt. Når det er forgreninger af endearterien, der er tillukket, kan synstabet være mindre omfattende. Hvis en mindre arteriel blodprop i øjet opløses eller passerer, opstår et kortvarigt – men forbigående synstab. Man bør under alle omstændigheder blive undersøgt af en øjenlæge og blive udredt for årsagen til blodproppen.

Læs videre om Hyppige tegn

Hvad du selv kan gøre

Søg straks læge, hvis du har pludseligt opstået synstab.

Kontakt lægen i morgen

Lægen kan henvise dig akut til en øjenafdeling.

Kontakt lægen med det samme

Øjenlægen kan foretage en grundig øjenundersøgelse af nethinden og eventuelt ved hjælp af en farvestofundersøgelse bestemme omfanget af tillukning. Der findes ingen behandling af arteriel blodprop i øjet, men man bør altid udredes for årsagen til at blodproppen er opstået.

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness