Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 16. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Fodsvamp

Tinea pedis

Fodsvamp er en hyppigt forekommende svampeinfektion, der let opstår i varmt fugtigt miljø – fx hos motionister der sveder meget. Fodsvamp smitter ikke ret meget, men kan smitte i fugtige rum, hvor man går på bare fødder – fx i svømmehaller. Fodsvamp viser sig ved intens kløe og smårevner i huden – især mellem tæerne. Fodsvamp behandles med svampedræbende creme.

Fodsvamp forekommer oftest som en infektion mellem tæerne – særligt ved lilletåen, men kan også forekomme i fodsålen og på hælen.

Fodsvamp er sjælden hos børn og hyppigst hos motionister. Svamp trives i varmt fugtigt miljø og motionister der sveder meget og sjældent skifter de fugtige strømper er særligt udsatte.

Huden mellem tæerne klør, skæller og sprækker og kan væske. Huden på hælen og fodsålen bliver fortykket og sprækker med afskalning.

Smitte

For at undgå smitte bør du bruge badesko på badeværelset og i svømmehallen. Undgå at smitte dig selv ved at skifte sokker hver dag. På den måde fjerner du svampesporerne. Skift sokker når de bliver fugtige. På den måde fjerner du det fugtige miljø som svampen kan trives i.

Medicin

Du kan selv købe svampedræbende creme på apoteket i håndkøb. Behandlingen varer 1 uge.

Hvad du selv kan gøre

Luft dine sko efter brug og anvend strømper af uld eller bomuld. Brug sandaler med luft til tæerne. Undgå sko lavet af kunstmaterialer. Efter bad er det vigtigt at du tørrer fødderne og huden mellem tæerne grundigt. Mistænker du svamp i fodsålen eller på hælen bør du søge læge.

Kontakt lægen i morgen

Svamp mellem tæerne har så typiske symptomer og udseende, at lægen uden yderligere undersøgelser kan stille diagnosen og udskrive svampedræbende creme.

Ved mistanke om svamp på hælen og fodsålen vil lægen tage et skrab af huden og sende det til undersøgelse på et laboratorie. Viser det sig at være svamp vil lægen udskrive svampedræbende tabletter.

Kontakt lægen med det samme

Det er ikke nødvendigt at søge speciallæge.

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness