Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 20. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Bronkitis

Bronchitis

Bronkitis er en betændelse med virus i luftrøret og bronkierne. Feber, pibelyde i brystet og langvarig hoste – op til 4 uger – er typiske tegn. Der findes ingen medicin, der kan helbrede bronkitis. Hostemedicin har ingen virkning. Du bør søge læge med det samme ved feber, hoste og åndenød.

Bronkitis er en betændelse i luftvejene. I langt de fleste tilfælde er bronkitis en almindelig forkølelse, der har bedt sig til luftrøret og bronkierne.

Bronkitis er meget hyppig om vinteren og rammer både børn, unge, voksne og ældre.

De typiske tegn på bronkitis er hoste med feber og pibelyde i brystet. Bronkitis begynder med irritation i halsen, hæshed, hoste og let feber.

Selv om bronkitissymptomerne – især hosten – er generende, er de fleste oppegående og fungerer stort set som de plejer.

Hosten kan være tør eller med opspyt. Hosten forværres ved anstrengelse og kan give ømhed i brystet. Hosten er langvarig og varer typisk 2-3 uger men en del hoster i op til 4 uger.

I de sværeste tilfælde med feber, hoste med opspyt, ømhed i brystet og åndenød ved anstrengelse kan bronkitis være svær at skelne fra en lungebetændelse. Ved lungebetændelse er man dog mere syg og sengeliggende.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer den syge.

Medicin

Der findes ingen medicin, der kan helbrede bronkitis. Sygdommen går over af sig selv. Hostemedicin har ingen virkning på hosten. Det gælder både slimløsende, hostestillende og andre typer hostemedicin.

Lægen kan efter nærmere undersøgelser vælge at udskrive medicin, der lindrer.

 

Hvad du selv kan gøre

Du bør undgå anstrengelser og ophøre med rygning.

Kontakt lægen i morgen

Hvis du har feber, hoste og åndenød ved anstrengelse.

Hvis du både har symptomer på bronkitis og en kronisk lungesygdom (KOL eller astma).

Kontakt lægen med det samme

Hvis du har høj feber – over 39oC, hoste med opspyt, åndenød ved selv mindre anstrengelse eller åndenød i hvile.

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness