Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 6. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Blod i urinen hos mænd

Synlig blod i urinen kan have flere forskellige årsager og er kun sjældent et alvorligt symptom. Du bør dog altid søge læge for at udelukke betændelse, nyresten, blæresten og kræft. Har du synligt blod i urinen, feber og smerter skal du straks kontakte lægen.

Synlig blod i urinen er ikke så hyppig hos mænd. De hyppigste årsager er betændelse i urinvejene og stendannelse i urinvejene. Ved urinvejsbetændelse er der ud over evt. synlig blod i urinen hyppig og sviende vandladning og måske feber. Ved nyresten eller blæresten kan der samtidig være smerter i lænden, maven eller urinrøret.

Nogle – især unge mænd – får synligt blod i urinen efter hårdt fysisk aktivitet – kontaktsport, svømning og triatlon. Det forsvinder den følgende dag og er ikke farligt.

Mere sjældne men alvorlige årsager til blod i urinen er kræft i blæren, blærehalskirtlen eller nyrerne. Hos halvdelen af patienterne finder man ikke nogen sikker forklaring på at der er blod i urinen. Nogle personer får rødfarvet urin efter at have spist store mængder kogte rødbeder.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer den syge.

Hvad du selv kan gøre

Du bør undgå hård fysisk aktivitet hvis der er synligt blod i urinen.

Kontakt lægen i morgen

Hvis du ser blod i urinen.

Kontakt lægen med det samme

Ved smerter, feber og blod i urinen skal du straks kontakte lægen. Det kan være tegn på nyresten og betændelse på samme tid.

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness