Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 6. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Blod i urinen hos kvinder

Synlig blod i urinen kan have flere årsager, men blærebetændelse er en hyppigste årsag. Du bør altid søge læge for at udelukke betændelse, nyresten, blæresten og kræft. Har du synligt blod i urinen, feber og smerter skal du straks kontakte lægen.

Synlig blod i urinen er ikke så sjældent hos kvinder og skyldes som oftest blærebetændelse. Andre årsager er betændelse i urinvejene og stendannelse i urinvejen. Ved betændelser er der udover evt. blod i urinen også hyppig og sviende vandladning samt eventuelt feber. Ved sten i urinvejene er der samtidig smerter i lænden, maven eller i urinrøret.

Det kan være vanskeligt at afgøre om synlig blod i forbindelse med vandladning kommer fra urinrøret, selve blæren eller fra skeden.

Mere sjældne men alvorlige årsager er kræft i blæren eller nyrerne. Sandsynligheden for kræft er størst hos de kvinder, der kun har synlig blod i urinen og hverken smerter eller vandladningsproblemer.

Hos halvdelen af patienterne finder man ikke nogen sikker forklaring på at der er blod i urinen.

Nogle personer får rødfarvet urin efter at have spist store mængder kogte rødbeder.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer den syge.

Hvad du selv kan gøre

Du kan ikke selv gøre noget.

Kontakt lægen i morgen

Ved synligt blod i urinen.

Kontakt lægen med det samme

Hvis du har smerter, feber og blod i urinen skal du straks kontakte lægen. Det kan være tegn på nyresten og betændelse på samme tid.

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness