Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 17. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Åreforkalkning

Årsagen til, at man bliver ramt af blodpropper i hjertet og hjernen, er forkalkning af blodårerne. Blodårerne kan sammenlignes med rør, der fører blodet rundt i kroppen. Når du anstrenger dig, stiger dit blodtryk og din puls. Derved pumpes der ekstra meget blod ud til dine muskler, så de bedre kan arbejde. Det er både smart og sundt.

Selve forkalkningen eller blodproppen består blandt andet af kolesterol – som er en slags fedt. Det ville derfor være mere præcist at tale om “åreforfedtning” frem for åreforkalkning.

Bliver dine blodårer stoppet til, kan der ikke løbe så meget blod til muskler, hjertet eller hjernen.
Herved kan de ikke arbejde optimalt. Hvis blodårerne helt kalker til, ophører blodtilførslen – som en prop i et rør. Når der ikke kommer blod til en del af hjertet eller hjernen – så dør den del af hjertet eller hjernen.

Kolesterol dannes i leveren. Du har brug for kolesterol, men kun i små mængder. Du fødes med et kolesteroltal på 2,5 mmol/l, hvilket er den mængde kolesterol, du behøver, alt herover er for højt.

I gennemsnit ligger voksne danskeres kolesteroltal på 6,0 mmol/l, og kosten er én af de store syndere. Spis derfor ofte fisk, da fisk ikke indeholder så meget kolesterol. Jo federe du spiser, jo mere kolesterol danner leveren. Nogle fødevarer – æg, lever og kød med meget dyrisk fedt – indeholder meget kolesterol. Spiser du f.eks. 3 æg hver dag kan det være med til at få kolesteroltallet til at stige. Men spiser du æg i moderate mængder f.eks. et par æg om ugen har det igen betydning for dit kolesteroltal. Det skyldes, at leveren selv danner hovedmængden af dit kolesterol. Det, du spiser, udgør kun lidt af den samlede mængde kolesterol.

Hvis man både har et for højt blodtryk, ryger, er overvægtig og ikke motionerer, vil blodkarrene ekstra hurtigt blive forkalkede. Det er derfor, at en usund livsstil og et for højt blodtryk er en farlig “cocktail”.

Læs videre om Behandling hjemme

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness