Skrevet af
Læge

Praktiserende læge, ph.d.
Otosklerose er en langsom fremadskridende sygdom, hvor den ene mellemøreknogle vokser fast og derfor fører til hørenedsættelse eller døvhed.
Sygdommen er sjælden, idet mindre end 1 % af befolkningen rammes. Sygdommen starter som regel hos yngre (15-30 år) personer og udvikler sig typisk så langsomt, at det først er efter 10-15 år, at der opstår behov for behandling af hørenedsættelsen.
Man kender ikke årsagen til otosklerose, men arv spiller en rolle, idet halvdelen har et familiemedlem med otosklerose.
Sygdommen viser sig ved hørenedsættelse, som er mest udtalt for lave frekvenser. Nogle klager tillige over let svimmelhed og øresusen. Der er ingen smerter.
Høretabet kan blive stort, men ved behandling er risikoen for døvhed under 0,5 %.
Søge læge hvis du oplever hørenedsættelse.
Hvis du oplever hørenedsættelse. Lægen kan foretage en høreprøve.
Hvis du eller din læge mistænker, at din hørelse er nedsat. Ørelægen kan ved hjælp af forskellige undersøgelser stille diagnosen otosklerose. Det er ikke muligt at bremse sygdommens udvikling, men den nedsatte hørelse kan afhjælpes med høreapparat eller et kirurgisk indgreb på høreknoglerne. Efter operation for otosklerose bliver mange patienter normalt hørende.