Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 8. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Øresusen eller tinnitus

Øresusen – også kaldet tinnitus – er en oplevelse af lyde i øret. Tilstanden er meget hyppig og man regner med at 10 – 15 % af befolkningen har øresusen.

Med alderen aftager hørelsen og flere og flere oplever øresusen. Det er dog kun de færreste der er generet af deres øresusen og kun under 1 % finder den så generende, at deres livskvalitet er påvirket.

Lydene ved en øresusen beskrives som susende, ringende, pulserende, brusende eller klikkende, og kan forekomme i det ene eller i begge ører.

Der kan være en simpel forklaring på øresusen – eksempelvis ørevoks eller et lukket eustakisk rør (eksempelvis ved forkølelse). Støjskade, Menières sygdom og otosklerose kan også medføre øresusen.

Hvad du selv kan gøre

Øresusen er kun yderst sjældent tegn på alvorlig sygdom medmindre der samtidig er hørenedsættelse. Hvis undersøgelserne hos lægen ikke har givet en forklaring på din øresusen, må du leve med den. Den er ikke farlig.

Kontakt lægen i morgen

Ved øresusen der påvirker din hverdag. Lægen vil se efter almindelige årsager til øresusen (ørevoks, lukket eustakisk rør) – og foretage en høreprøve. Finder lægen ingen forklaring på din øresusen bliver du henvist til en ørelæge.

Kontakt lægen med det samme

Hvis din øresusen er så generende, at den påvirker din hverdag. Hvis din hørelse samtidig er nedsat. Ørelægen vil foretage forskellige undersøgelser for at finde årsagen til din øresusen. Men det er langt fra altid en sådan forklaring findes. Ved hørenedsættelse og øresusen vil et høreapparat ikke kun bedre hørelsen, men muligvis også lindre øresusen.

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness