Skrevet af
Læge

Praktiserende læge, ph.d.
De hyppigste misdannelser ses på øremuslingen, men der kan også være misdannelser af øregangen, mellemøret og trommehinden. De hyppigste misdannelser er fejludviklet ørebrusk og udstående ører. Den alvorligste misdannelse er manglende udvikling af øregangen, som medfører døvhed.
Ved mistanke om misdannelse, bør du kontakte en ørelæge.
Ved de forebyggende børneundersøgelser vil lægen se efter misdannelser og vurdere om der er behov for operation.
Misdannelser, der skal opereres, bør undersøges af en ørelæge. Udstående ører kan kræve operation af kosmetiske grunde og bør som regel foretages omkring tidspunktet for skolestart. Ved manglende udvikling af øregang er behandlingen brug af et benforankret høreapparat eller en operation med opbygning af en øregang.