Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 21. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Flydeøre

Væske, der løber ud af øret, er hyppigt forekommende – både hos voksne og børn.

Hos børn skyldes det oftest mellemørebetændelse og hos voksne oftest øregangseksem med betændelse. Men både voksne og børn kan få øregangseksem med betændelse eller mellemørebetændelse.

Børn med forkølelse har en øget risiko for at få betændelse i mellemøret. Nogle gange sprænger trommehinden og pus – eventuel blandet med blod – løber ud af øret.

Voksne med eksem eller voksne, der opholder sig i varmt fugtigt klima, har en øget risiko for at udvikle eksem med betændelse i øregangen. Et eksem kan væske og en infektion danner pus, som herefter kan løbe ud af øret.

Hvad du selv kan gøre

Undgå at pille i øregangen – det kan føre til eksem med betændelse. Undgå vand i øregangen. Ved samtidige smerter kan du købe smertestillende medicin i håndkøb.

Kontakt lægen i morgen

Når der løber væske ud af øret. Lægen vil med et otoskop kunne afgøre om der er øregangseksem med betændelse eller mellemørebetændelse. Behandlingen vil afhænge af årsagen til et flydeøre. Øregangsbetændelse behandles med øredråber, der indeholder binyrebarkhormon (mod eksem), og antibiotika (mod betændelsen). Mellemørebetændelse behandles med smertestillende medicin og nogle gange med antibiotika.

Kontakt lægen med det samme

Vedvarende eller gentagne tilfælde af flydeøre.

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness