Skrevet af
Læge

Praktiserende læge, ph.d.
Retentio urinae
Vandladningsstop er en tilstand, hvor man ikke kan lade vandet. Tilstanden er smertefuld og kræver hurtig behandling med et blærekateter.
Ved vandladningsstop kan man ikke lade vandet. Tilstanden ses hyppigst hos mænd over 70 år og skyldes som regel en stor blærehalskirtel (prostata). Blærehalskirtlen (prostata) kan klemme så meget om urinrøret, at der helt lukkes af. Andre årsager til akut vandladningsstop kan være sukkersyge, hjerneblødning, graviditet og bivirkning til medicin.
Da der fortsat dannes urin, som ikke kan komme ud, bliver blæren udspillet. Når blæren udspiles, opstår voldsom vandladningstrang og efterhånden kommer der smerter nederst i maven. Blæren kan blive meget stor og nå helt op til navlen.
Hvis du ikke kan komme af med vandet, skal du straks kontakte din læge eller Lægevagten.
Du skal kontakte lægen med det samme.
Kontakt din læge eller Lægevagten.