Skrevet af
Læge

Praktiserende læge, ph.d.
Hyperhidrosis
Øget svedtendens kan skyldes en række forskellige tilstande og sygdomme. Der findes effektive midler i håndkøb til behandling af sved i hænder og armhuler. Sveder du over hele kroppen og mest om natten, skal du kontakte lægen.
Sved er en normal reaktion på fysisk aktivitet eller megen varme. Det er en måde for kroppen at komme af med varme. Sved – uden en sådan normal forklaring – kan skyldes forskellige tilstande eller sygdomme.
De hyppigste tilstande med øget svedtendens er overgangsalderen og nervøsitet. Kvinder i overgangsalderen kan være generet af svedeture på grund af hormonsvingninger. Det er en tilstand, der forsvinder over nogle år. De fleste kender til øget sved i håndfladerne eller armhulerne, hvis de bliver presset. En gruppe patienter sveder meget i armhulerne, fødderne og hænderne. Det kan være fordi de har særligt mange og følsomme svedkirtler eller fordi de reagerer kraftigt på stressede situationer.
Nogle sygdomme (sukkersyge, stofskiftesygdomme og lymfekræft) kan vise sig ved en øget svedtendens. I de tilfælde sveder patienten over hele kroppen, og mange er generet af øget sved om natten. Nogle patienter sveder så kraftigt, at det giver problemer med huden, der bliver irriteret. Nogle sveder så kraftigt, at deres tøj bliver ødelagt.
Sveder du meget i håndflader og armhuler, kan du prøve med en særlig sæbe (klorhexidin), der fjerner lugten. Du kan også prøve en væske, der reducerer mængden af sved. Begge midler kan købes i håndkøb på apoteket.
Hvis håndkøbsmidlerne ikke er tilstrækkelige. Lægen kan henvise dig til en hudlæge.
Hvis du sveder meget over hele kroppen og hvis du især sveder om natten. Lægen vil da undersøge dig og tage nogle blodprøver.
Aldrig nødvendigt.