Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 17. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Hvad med min seksualitet?

Vandladningsproblemer påvirker mænds seksualitet. En ny dansk undersøgelse har påvist, at mere end halvdelen af alle mænd med vandladningsproblemer også har rejsningsproblemer og samtidig oplever deres sexliv som værende mindre tilfredsstillende. Til sammenligning hermed er det kun hver fjerde mand uden vandladningsproblemer, der har lignende problemer.

Den danske undersøgelse har dokumenteret, at vandladningsproblemer, rejsningsbesvær og manglende lyst til sex følges ad. Forklaringen på denne sammenhæng er både fysisk og psykisk.

Nogle mænd har rejsningsbesvær fordi blod- eller nerveforsyningen til penis er påvirket, andre fordi vandladningsproblemerne fører til spekulationer og bekymringer.
Uanset hvilken forklaring der passer i dit tilfælde, vil der være hjælp at hente. Du kan selv gøre noget og din læge kan hjælpe dig med rejsningsproblemet. Du kan tale med din partner om problemet, og lægen kan udskrive medicin.

Et velfungerende sexliv forudsætter, at parret holder af hinanden. De fleste mister interessen for sex i et ægteskab, hvor parret ikke elsker hinanden. Når den ene i forholdet får seksuelle problemer, er det ikke længere tilstrækkeligt, at man elsker hinanden – man må også have respekt for hinanden. En respekt der skal vise sig ved, at der tages hensyn og udvises forståelse. At bevare et godt sexliv kræver viljen til at yde en indsats, herunder at tale om problemerne.

Mænd med vandladningsproblemer kan opleve, at spidsen på penis er mere følsom og ligefrem smertende. Her kan brug af glidecreme, eksplorationscreme eller babyolie mindske smerterne ved at penis glider lettere i skeden.

Hvis du og din partner ikke selv kan løse problemet, kan lægen hjælpe. Det kan være svært at tale med lægen om din seksualitet, og det er med til at forstærke problemet. Men der findes flere effektive muligheder for at behandle rejsningsproblemer med enten tabletter, indsprøjtninger eller sugetabletter, og nye produkter er stadig på vej.

Her er et par gode råd til dig med vandladningsproblemer og rejsningsproblemer:

    • brug glidecreme, eksplorationscreme eller babyolie, hvis der er smerter i penis under samlejet
    • tal om problemet med din partner og med lægen
    • tag medicin som ordineret af lægen

Læs videre om Behandling hjemme

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness