Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 18. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Mini-piller

Mini-piller anvendes ikke så hyppigt som almindelige p-piller. Det skyldes dels at mini-piller skal tages på præcis samme tidspunkt hver dag, og dels at over halvdelen af alle kvinderne får blødningsforstyrrelser.

Hvordan virker de?
Mini-piller gør slimen i livmoderhalsen så sej, at sædcellerne ikke kan komme op i livmoderen. Slimhinden i livmoderen bliver også påvirket, så et eventuelt befrugtet æg ikke kan sætte sig fast. Også ægløsningen lindres med tiden.

Mini-piller skal tages hver dag på samme tidspunkt, også under menstruationen. Der er forskellige typer mini-piller.

Sikkerhed
Anvendes mini-piller på den rigtige måde, er der omkring 98 % sikkerhed for, at kvinden ikke bliver gravid i løbet af 12 måneder. Men mini-piller skal tages på præcis samme tidspunkt
hver dag.

Ulemper

  • Menstruationerne kan blive uregelmæssige og enkelte gange udeblive. Det er godt 50 % af alle kvinder, der oplever disse gener
  • Vægtstigning, brystspænding, uren hud, hovedpine eller humørsvingninger ses hos hver fjerde kvinde der bruger mini-piller
  • Skal tages på præcis samme tidspunkt hver dag
  • Mini-piller beskytter ikke mod kønssygdomme. Hvis kvinden har skiftende partner er det nødvendigt at bruge kondom sammen med mini-piller

Fordele

  • Høj sikkerhed
  • Kvinder der har problemer med p-piller, kan muligvis bruge mini-piller
  • Kvinder der ammer, kan bruge mini-piller

Læs videre om Spiraler

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness