Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 18. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Hvilke bivirkninger ses?

Medicin uden bivirkninger findes ikke. Det væsentlige er, hvor hyppigt bivirkninger forekommer og hvor alvorlige de er. Metoderne kan inddeles på følgende måde:

Ingen bivirkninger:

  • Afbrudt samleje og sikre perioder
  • Få bivirkninger men ikke alvorlige: Kondom, pessar og mandlig sterilisation
  • Hyppige bivirkninger men ikke alvorlige: Sæddræbende skum, mini-piller, gestagenstav og spiral
  • Få bivirkninger og enkelte alvorlige: P-piller, kvindelig sterilisation, P-ring og P-plaster

Under de enkelte metoder kan du læse om hvilke bivirkninger de forskellige metoder har.

Risikoen for at få en kønssygdom.
Kønssygdomme (Klamydia, AIDS, Herpes, Kondylomer, Gonoré og Syfilis) smitter ved samleje. Jo flere forskellige partnere du har, jo større er din risiko derfor for at få en kønssygdom. Kondom er særligt egnet, hvis du ønsker at beskytte dig mod kønssygdomme. Det gør metoden særlig egnet for personer med vekslende og ukendte partnere. Metoden er også særlig velegnet til teenagere, hvor der kan gå lang tid mellem hvert samleje og hvor vekslende partnere er almindeligt.

En kombination af kondom og p-piller/spiral (“dobbelt-dansk”) kan anbefales, hvis man ikke lever i et fast, stabilt parforhold. Derved opnås sikker beskyttelse mod såvel kønssygdomme som graviditet.

Læs videre om Hvad skal jeg gøre, hvis det alligevel går galt?

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness