Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 17. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Anstrengelsesudløst ufrivillig vandladning

Vandladning i forbindelse med fysisk aktivitet som host, nys, latter, eller løb.
Anstrengelsesudløst ufrivillig vandladning kan du selv behandle med bækkenbundstræning, anvendelse af hjælpemidler, vægttab og ved at modvirke forstoppelse.

Bækkenbundstræning
Bækkenbundstræning kan hjælpe på dine gener. Den udføres ved at du trækker musklerne i bækkenbunden sammen – det kaldes knibeøvelser. Du skal øve 20 gode knib af 6-8 sekunders varighed, tre gange hver dag. Du kan selv mærke, om du kniber rigtigt ved at føre to fingre ind i din skede. Gør du det rigtigt, skal skeden klemme fast om dine fingre, når du kniber sammen. Afspædingspædagogen Helle Godtved har udgivet en bog om optræning af bækkenbunden. Den kan du låne på biblioteket. Det tager 2-3 måneder at optræne muskulaturen igen – så du skal have tålmodighed – men det er værd at vente på.

Hjælpemidler
Der findes flere forskellige slags hjælpemidler, som kan hjælpe dig med anstrengelsesudløst ufrivillig vandladning. De mest anvendte er trusseindlæg, bleer, propper (engangstamponer) til skeden samt knibeæg.
Propper sættes op i din skede og stopper for utætheder, så du igen kan hoppe og danse uden at være utæt.
Ifølge Lov om Social Service kan alle – uanset indtægt – få økonomisk støtte til hjælpemidler. Du kan ringe til hjemmeplejen i din kommune og høre nærmere.

Andet
Lider du af forstoppelse, vil det forværre dine gener. Du bør derfor spise groft, drikke 1,5 liter væske om dagen og eventuelt spise klid eller fiberholdig kost.

Hvis du vejer for meget, vil det også forværre dine gener. Regelmæssig motion og sund mad er vigtige, hvis du vil tabe dig.

En blanding af både overaktiv blære og anstrengelsesudløst vandladning.

Behandlingen vil være rettet mod den form, du er mest generet af.

Læs videre om Skal jeg gå til lægen?

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness