Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 1. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Ørevoks

Ørevoks består af sekret fra øregangskirtler. Ørevoks er let klistret, sådan at støv og andre mindre fremmedlegemer, der kommer ind i øregange, fanges. På den måde renser ørevoks øregangen. Ørevoks er derfor godt for øregangen og skal ikke skylles væk eller fjernes på anden måde.

Det er misforstået hygiejne at rense øregangen med vatpinde eller lignende. En vatpind der stoppes ind i øregange vil kun fjerne ganske lidt ørevoks, hovedparten af ørevoksen bliver skubbet længere ind og kan danne en klump af ørevoks.

En klump ørevoks, der lukker øregangen, vil føre til nedsat hørelse, øresusen og smerter. Når klumpen har siddet fast nogen tid, kan der opstå eksem med kløe og væske der løber ud af øret. Der kan tilstøde infektion oveni eksemet og så tiltager smerterne.

Hvad du selv kan gøre

Du må aldrig rense øregangen. Synlig ørevoks, der er løbet ud af øregangen, kan fjernes med en våd klud. Ørevatpinde burde forbydes.

Kontakt lægen i morgen

Ved nedsat hørelse og smerter bør du kontakte lægen. Lægen kan skylle dit øre. Hvis det ikke er muligt i første omgang at skylle klumpen ud, vil lægen bede dig dryppe øret med et voksopløsende middel og den følgende dag på ny skylle dit øre.

Kontakt lægen med det samme

Hvis din læge ikke kan fjerne klumpen. Ørelægen kan suge klumpen ud eller fjerne den med en slynge.

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness