Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 6. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Vokseværk

Mange børn og forældre har prøvet at være generet af vokseværk. Typisk vågner barnet grædende om natten og klager over, at det gør ondt i begge ben. Lidt massage, varme eller smertestillende medicin tager smerterne. Næste morgen er barnet frisk og bevæger sig helt normalt omkring.

Mange forældre har oplevet, at deres barn vågner op midt om natten og græder, fordi det gør ondt i benene. Man siger da, at barnet har vokseværk. Årsagen til vokseværk er ikke kendt. Mange forestiller sig sikkert, at barnet har ondt i benene fordi det vokser. Men det er ikke tilfældet – heldigvis da. Hvis barnet skulle have ondt når det voksede, ville barndommen være en forfærdelig tid med mange smerter – et barn vokser jo hele tiden.

Efter hovedpine er vokseværk den hyppigste årsag til smerter hos raske børn. Hver femte barn rammes af vokseværk. Hos de fleste børn begynder vokseværk når de er 4-5 år og tilstanden forsvinder igen når barnet er omkring 10 år. Vokseværk er helt uskadeligt og barnet udvikler sig på helt normal vis.

Typisk ses vokseværk hos et sundt og normalt barn midt om natten – oftest efter midnat. Barnet vågner grædende op og klager over, at det gør ondt i begge ben. Smerterne varer 10-15 minutter og beskrives som liggende dybt inde i benene – enten i knæ, skinneben eller fodled. Efter nogen tid falder barnet igen i søvn. Næste morgen kan barnet gå og løbe, som det plejer.

Har barnet haft vokseværk en enkelt gang, vil det med stor sandsynlighed få vokseværk flere gange over nogle år. Som regel har barnet 3-4 månedlige anfald af vokseværk over et par år. Det er almindeligt, at barnet har ondt flere nætter i træk.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Medicin

Almindelig smertestillende (paracetamol) kan hjælpe barnet.

Hvad du selv kan gøre

Hos de fleste børn lindres smerterne ved at “gnubbe” på benet eller massere der, hvor barnet siger, det gør ondt. Et varmt håndklæde omkring benene kan også lindre.

Kontakt lægen i morgen

Hvis barnet halter, når det går. Hvis benet er hævet og varmt.

Kontakt lægen med det samme

Hvis benet er rødt og barnet har feber.

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness