Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 21. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Udslæt

Børn med feber og udslæt vil som regel have en infektion med virus. Et udslæt, der ikke svinder ved tryk kan være tegn på meningitis.

Mange af de infektioner børn får, viser sig ved feber og udslæt. Som eksempler kan nævnes skoldkopper, skarlagensfeber, tredags-feber og lussingesyge.

Et særligt udslæt kan ses ved meningitis. Det består af små røde prikker, som ikke forsvinder, når man trykker på huden med en finger. De vigtigste tegn på meningitis er, påvirket almentilstand. Det vil sige, at barnet ligger helt stille i sengen, ikke vil høre historie eller lege, har høj feber, hovedpine eller eventuelt opkastninger. Ofte (men langt fra altid) er barnet stiv i nakke og ryg. Så kan barnet ikke se ned på sin navle eller sætte panden mod knæet.

Udslæt kan også være tegn på overfølsomhed for mad, medicin eller insektbid. I sådanne tilfælde giver udslættet kløe.

Det mest almindelige udslæt er børneeksem. Overvej børneeksem når:

    • forældre eller søskende har haft børneeksem, astma eller høfeber
    • barnet har en meget tør, kløende hud
    • eksemet er lokaliseret til albuer, knæhaser samt hånd- og fodled.

 

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Medicin

Børneeksem behandles med fed fugtighedscreme og binyrebarkhormon creme. Kløende udslæt kan behandles med kløestillende medicin, som kan købes uden recept på apoteket.

Hvad du selv kan gøre

Afhænger af barnets almene tilstand og sygdommens alvor. Udslæt i sig selv behøver ikke behandling.

Kontakt lægen i morgen

Når udslættet er kløende, og du ikke kender årsagen.

Kontakt lægen med det samme

Når du har mistanke om, at barnet har meningitis.

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness