Skrevet af

Picture of Philipp Skafte-Holm
Philipp Skafte-Holm

Læge

Bjarne Lühr Hansen
Bjarne Lühr Hansen

Praktiserende læge, ph.d.

Sidst redigeret d. 18. marts 2026

Klik på figuren, der hvor der er problemer

Sygdomme og daginstitution/dagpleje

Sundhedsstyrelsen har fastsat regler for, hvornår et barn efter en sygdom igen må komme i daginstitution/dagpleje. Reglerne er lavet for at begrænse spredningen af smitsomme sygdomme.

Det kan være vanskeligt for forældrene at få arrangeret pasning af deres syge barn. Nogle forældre vælger at løse problemet ved at give deres syge barn paracetamol om morgenen, inden det afleveres i daginstitutionen/dagplejen. Men et barn bliver ikke raskt, når det får paracetamol. Hvis et barn møder i daginstitution/dagpleje uden at være helt raskt, har det på grund af nedsat modstandskraft en større risiko for at pådrage sig en anden sygdom, og barnet vil kunne smitte de andre børn i daginstitutionen/dagplejen. Det er synd både for barnet og for de andre børn i daginstitutionen/dagplejen.

Hovedreglen er, at syge børn ikke må komme i daginstitution/dagpleje, og at et barn med en smitsom sygdom først må modtages, når det ikke længere smitter. Det vil i de fleste tilfælde betyde, at barnet må komme i daginstitutionen/dagplejen, når det er raskt. Barnet er raskt, når det kan deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning.

Læs videre om De enkelte sygdomme

Find vej

Regioner

Råd om sygdom

Find way

Regions

Advice on illness